Dovre 1982 (22.07.1982)
Ascents | Snøhetta (2,286m) | 22.07.1982 |
---|
Telttur i Dovre
Efter i en hel uge at have fejret velgennemført studentereksamen var det en kærkommen afveksling lørdag efter den sidste studenterfest at kunne drage nordpå i min fars Dyane sammen med min bror Thomas, vores grandfætter Jens fra Jylland og en kammerat Niels Christian. Målet var Dovre, hvor vi planlagde at tilbringe to-tre uger i fjeldet.
Efter en enkelt overnatning ved en svensk skovsø ankom vi søndag eftermiddag til vort mål, hvor vi parkerede bilen i Skamdalen. Vi gik op til Leirsjøen, hvor vi etablerede første lejrplads. De efterfølgende dage vandrede vi en rundtur i det centrale Dovre. Den eksakte rute erindrer jeg ikke, men vi har først gået et stykke mod nord, inden vi svingede over i øst for videre at fortsætte mod syd til Reinheim. Vi overnattede i telt og havde medbragt spritkoger og rigeligt frysetørret mad. Derudover satte vi vor lid til Jens's fisketalenter.
Snøhetta
Ved Reinheim kunne vi nyde godt af en smule komfort, og vi fik mulighed for at proviantere. Efterfølgende morgen fortsatte vi vor vandrng, nu med sydvestlig kurs rundt om Snøhetta. Da vi nåede stien op mod toppen, satte vi rygsækkene og gik mod toppen. Sjovt nok forekom opstigningen mig længere og mere anstrengende end to år tidligere. Formentlig sad studenterfesterne stadig i kroppen. Vi nåede dog op, efter jeg et par gange havde lovet mit rejsefølge, at nu var der ikke langt igen. Hermed blev Snøhetta min første genbestigning. I solrigt vejr nød vi udsigten til de andre toppe på fjeldryggen og lod os imponere af stuppen og sydvæggen.
Vi returnerede samme vej, vi var kommet op, tilbage til rygsækkene. Dernæst fortsatte vi vor vandring syd om Snøhetta med kurs mod Snøheim. Vi foretog endnu en overnatning i området mellem Snøhetta og Svanåtinderne, inden vi sidste dag returnerede den lange vej op gennem kløften mellem Langvasstinden og Larstinden, herfra videre gennem Langvassdalen retur til Skamdalen.
Moskus og elg
Efter vor rundtur i det centrale Dovre kørte vi bilen om på østsiden af Dovre til Kongsvoll og gik op gennem Stroplsjødalen til Kaldvelldalen, hvor jeg to år tidligere havde set Dovres moskusokser. Vi nåede dog nu helt op til Kaldvellsjøen og slog lejr uden at have set okserne, og jeg måtte ligge ryg til smådrillerier for min rolle som guide.
Næste morgen foreslog jeg, at vi fortsatte op gennem dalen, men mit rejsefølge var ved at være mæt af fjeld og afslog. I stedet foreslog jeg, at vi gik over Nystugguhøa (Salen) fremfor samme vej, vi var kommet op. Fra Nystugguhøa vidste jeg, vi ville få udsyn op til toppen af Kaldvelldalen. Halvvejs oppe ad skråningen bemærkede jeg nogle mørke pletter øverst oppe i dalen. Ned nærmere observation syntes pletterne at bevæge sig. Nu måtte kikkerten frem, og ganske rigtigt, det var moskusokserne. Vi nøjedes med at betragte dyrene fra nogle kilometers afstand gennem kikkerten, inden vi fortsatte over Nystygguhøa tilbage til Drivdalen og Kongsvoll.
De sidste dage slog vi teltet op nede i Fokstugumyrin syd for Dovre, hvor vi ikke foretog os meget andet end at hænge ud og køre ind til Dombås. Den ene aften var vi dog heldige at kunne betragte en lille flok elge, der soppede rundt ude i søen. Blandt dyrene var en stor han med gevir; et imponerende syn.
User comments