Archive - Date

Archive - Activity

Peakbook-Friends

So far I'm not a Peakbook-friend of anyone.

Collected lists

I haven't joined any lists yet.

Sikkilsdalshøe

Date:
26.08.1993
Characteristic:
Hike
Duration:
6:00h

Min far og jeg havde fået en fridag til en tur i fjeldet. Med udgangspunkt i Espedalen valgte vi at udforske Sikkilsdalen. Vi kørte ind til Sikkilsdalsseter, hvorfra vi begav os op bag om Sikkilsdalshornet ad den markerede sti til båndet mellem Sikkilsdalshøe og Sikkilsdalshornet. Herfra fulgte vi stien videre til toppen af Sikkilsdalshøe, hvor vi nød den fornemme udsigt ind over Jotunheimen i vest samt til Rondane langt ude i øst. Vi fortsatte ned mod vest gennem stenur mod til Sikkilsdalsskaret, hvorfra vi fortsatte ned i Sikkilsdalen og langs Sikkilsdalsvatnet retur til Sikkilsdalsseter. Undervejs førte stien hen over et område med meget grov stenur. Turfølge: Min far.

Map    

Lang tur over Besseggen og Besshøe

Date:
22.08.1993
Characteristic:
Hike
Duration:
11:00h

Besseggen Sammen med mine forældre, min daværende kone Gitte og Cecilie på fire år havde jeg lejet en hytte i Espedalen midt mellem Jotunheimen og Rondane. Hensigten var, at vi skulle gå nogle ture i begge områder, men i praksis viste det sig, at der var for langt til begge steder og fremfor at bruge tid på transport hver dag foretrak vi mestendels at gå i det lokale fjeldområde. En enkelt dag blev det dog til i Jotunheimen. Vi kørte til Gjendesheim, hvor det var planen, at min far og jeg skulle gå Besseggen til Memurubu og tage båden retur, mens pigerne skulle tage en sejltur på søen og gå en mindre tur. Imidlertid herskede et rent kaos ved bådpladsen, da vi ankom til Gjendesheim. Her fandt vi en 100 meter lang kø af turister, som ønskede at sejle med Gjendebådene. Det var >>>

Map    

Storhøpiggen

Date:
20.08.1993
Characteristic:
Hike
Duration:
2:00h

Sammen med min daværende kone Gitte, mine forældre samt vores datter Cecilie på fire år havde jeg lejet en hytte i Espedalen midt mellem Jotunheimen ogh Rondane. De store fjeldture kunne det nu ikke blive til. Rejsefølget samt afstandene til både Jotunheimen og Rondane satte deres grænser. Som en passende familietur fik vi anbefalet Storhøpiggen. Vi fulgte stien fra Storhøliseter hele vejen op, idet Cecilie dog gav op kort før toppen. Min far og Gitte tilbød at vende om med Cecilie, mens min mor og jeg gik det sidste stykke op. Vi returnerede samme vej, vi var kommet op, idet Cecilie fik udbygget samtlige varder, hun passerede på nedturen. Turfølge: Min far og mor, Gitte, Cecilie (4)

Map