Eftermiddagstur til Mjølkedalstinden (06.07.2016)  

Jeg var på fjeldferie med min familie, børn og svigersøn, primært hytte-til-hytte, men også med mulighed for topture undervejs. Da vi planlagde den ganske korte etape fra Leirvassbu til Olavbu lurede jeg på, om jeg ikke ved ankomsten kunne få tid til at udfordre Mjølkedalstinden, som jeg længe har haft i kikkerten.

Vejret var svært at blive klog på. Vejrudsigten var sådan set lovende, men der blev ved at stå lave skyer på himlen. Også da vi krydsede båndet ind mod Gravdalen drev der lavtgående skyer ind over Mjølkedalstinden, som dog i mellemrum tittede frem over skydækket.

Fremme ved Olavbu kl. 15 besluttede jeg at gøre forsøget. Ingen i mit turfølge følte trang til at gå med, så jeg gik alene. Oppe over skråningen vest for Gravdalen var toppen skyfri, men det virkede temmelig usikkert, om den ville blive ved med at være det.

Ved foden af nordryggen ventede turens største udfordring. Her går det temmelig stejlt op, og man må overveje sit rutevalg. Hurtigt opdagede jeg dog, at en forholdsvis let rute er vardet på dette stykke. Oppe på eggen lukkede skyerne sig omkring mig. Ruten videre gav dog sig selv, så jeg fortsatte. Efter at have passeret en fortop snævrede eggen sig ind til at være blot 3-4 meter bred, uden jeg dog følte mid udsat. Fjeldet er fast, og skråningerne hælder ikke 90%, omend det er tæt på. Efter knap to timer nåede jeg højeste punkt, dog i total tåge.

Returen startede med hård modvind og sne, men da jeg nåede ned lige over den stejle passage klarede det midlertidigt op, og jeg kunne se toppen. Et kort øjeblik overvejede jeg at gå tilbage til toppen, men det var nu godt jeg ikke gjorde det; opklaringen varede kun få minutter. Til gengæld, da jeg kom længere ned, kunne jeg med misundelse se til, at de fleste toppe østpå, Visbretinden og Hellstugutinderne, alle lå badet i sol, blot var min top overskyet.

Fra foden af nordryggen gik det ad snefelterne tilbage til Gravdalen og videre til Olavbu.

Jeg blev snydt for topudsigten på Mjølkedalstinden, men også uden denne er Mjølkedalstinden et besøg værd. Det er en sjov top med lidt klyvning og en smal egg, der giver fornemmelse af lut under vingerne. Desuden fast fjeld hele vejen op. Måske er det næsten en fordel, jeg ikke fik topudsigten, det kan måske motivere til at komme tilbage til denne charmerende top.