Spiterhøe (02.08.2014)  

Trods en overskyet himmel og en misserabel vejrudsigt besluttede vi at afslutte vores fjeldferie med en toptur til Spiterhøe. Alternativet var den lange tur til Gjendebu, som ingen af os havde ben til.

Vi besluttede at foretage bestigningen som en rundtur snarere end at gå op og ned ad samme rute. For at skåne vores knæ besluttede vi at tage den stejleste skråning på opturen, ligesom vi ved at gå op fra syd ville få medvind henover topplateauet.

Fra Spiterstulen fulgte vi stien op gennem Visdalen tre kilometer til vi havde krydset Leirgrovi. Herefter fulgte vi bækken på dens sydside op over de første stejle skråningen. Oppe under topplateauet skråede vi op i et mindre skår, hvor udsigten for alvor åbnede sig mod Leirhøe. Vi svingede nu mod venstre og fulgte topplateauet til tops. På toppen var det overskyet, men skyerne lå højt, og vi fik en fornem udsigt specielt mod vest mod tinderne på den anden side af Visdalen, men også Leirhøe stod meget flot.

Fra højeste punkt fortsatte vi nordpå over et ikke særlig dramatisk topplateau til nordtoppen og videre til Skauthøe, inden vi påbegyndte den endelige nedstigning. På nordsiden af Skauthøe lå flere gode snefelter, som lettede nedstigningen. Nede i Skautflya mødte vi en flok rensdyr, inden vi nåede ned på den kendte sti mellem Glitterheim og Spiterstulen. Her først på eftermiddagen sænkede skydækket sig, og den sidste del af turen gik vi i silende regn, som dog kun skulle tage yderligere til efter vi var nået i mål.