Arkiv - dato
"Peakbookvenner"
Lister jeg samler etter
Favoritturer
Favorittopper
Snøhetta Vesttoppen
- Dato:
- 26.07.2013
- Turtype:
- Fjelltur
- Turlengde:
- 6:00t
- Distanse:
- 16,0km
Kun to dage efter Amanda og jeg havde været der, gik vi atter mod Vesttoppen som lovet med Cecilie, der havde opgivet at fuldføre i første forsøg. Vi gik nu i roligere tempo, ligesom jeg havde pakket en tursæk med regntøj, niste og vand. Vi nåede over den første pukkel og videre op på topryggen til det sted, Cecilie havde stoppet i første forsøg. Her spiste vi halvdelen af nisten og gjorde klar til den sidste opstigning, da et tordenvejr trak op lige på den anden side af Snøheim. Der var imidlertid ingen vind, og vi vurderede, tordenen ikke ville bevæge sig imod os, så vi fortsatte det sidste stykke til tops, dog hele tiden obs på vejrets udvikling. På toppen gav vi os god tid til at nyde udsigten, ligesom jeg måtte ud til kanterne og nyde gyset. Vesttoppen er en rigtig tinde >>>
Storstygge-Svånåtinden
- Dato:
- 25.07.2013
- Turtype:
- Fjelltur
- Turlengde:
- 9:00t
- Distanse:
- 22,0km
Årets fjeldferie startede med flere solskindsdage, som muliggjorde flere topture inden den afsluttende hytte-til-hytte-vandring i trekanten Snøheim-Rheinheim-Åmotdalen-Snøheim. Således også andendagen, da vi (mine døtre Cecilie på 24 og Amanda på 13 samt jeg) besluttede at udfordre Storstygge Svanåtinden. Indmarchen ad stien til Svanådalen tog et par timer. Inde i Svanådalen søgte vi ned mod elven for at finde et passende sted at krydse. Vi fandt ingen enkle passager og endte oppe ved vandet i 1500 m. Her tog vi sokkerne af og vadede over det relativt stille vand. Jeg holdt støvlerne på (men ikke sokkerne) for at stå bedre fast og støtte de to andre over i bare fødder. Vel over elven spiste vi halvdelen af vor niste og gjorde klar til den egentlige opstigning. Vi vurderede >>>
Snøhetta Vesttoppen
- Dato:
- 24.07.2013
- Turtype:
- Fjelltur
- Turlengde:
- 4:30t
- Distanse:
- 16,0km
Efter ankomst til Snøheim kl. 15.30 i strålende solskin besluttede vi (mine to døtre Cecilie på 24 og Amanda på 13 samt mig selv) at forsøge en hurtig bestigning af Vesttoppen på Snøhetta kun med et par vanddunke og overtrækstrøjer som bagggage. Jeg havde tidligere i min ungdom været på Stortoppen og havde held til at overtale mit turfølge til Vesttoppen. Vi gik i opskruet tempo, da vi skulle nå middagen kl. 20 på Snøheim. Amanda var meget opsat efter at nå toppen, så hun satte fra start et hårdt tempo. Oppe på topryggen et par hundrede meter under toppen valgte Cecilie at stoppe. Hun manglede nærring, og vi havde ikke nået at købe kvick lunch med til turen. Amanda og jeg besluttede at fortsætte det sidste stykke op, selv om Amanda nu også begyndte at være mærket >>>
